Regeringens udspil til en sundhedsreform er netop lagt frem, og selv om Moderaternes sundhedsordfører Monika Rubin måske ikke har fået alle sine ønsker opfyldt i kompromisset med Venstre og Socialdemokratiet, er hun ikke i tvivl om, at udspillet adresserer nogle af de helt centrale udfordringer i sundhedsvæsenet.
»For os handler det simpelthen om at få skabt noget mere nærhed og noget mere lighed i vores sundhedsvæsen. Og der er mange veje til Rom, men det vigtigste er, at man ankommer,« siger Monika Rubin til Sundhedsmonitor.