Det er på tide, at »få mændene ind i hjemmene«.
Det mener Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin.
»Vi har generelt en udfordring med, at det er kvinderne, der løfter opgaverne i hjemmet. Det gør, at de også kommer bagud karrieremæssigt og i forhold til kroner og ører. F.eks. er det også oftest kvinder, der tager barnets første sygedag,« siger hun.