Det er så forudsigeligt, at det næsten er komisk. Så snart den yderste politiske højrefløj hører, at der skal indgås en aftale for et grønnere Danmark, hyles der straks op om undergangen for dansk landbrug og tabte danske arbejdspladser.
Og så snart den yderste venstrefløj hører, at der skal indgås en regulering af landbruget, starter klagesangen om, at dansk landbrug får alt for gode vilkår på bekostning af naturen og klimaet. Det er en automatreaktion, der minder mig om Pavlovs hunde, der havde lært sig, at maden var på vej, når de hørte lyden af en klokke.