Indlæg om Moderaternes holdning til den mangelfulde psykiatriplan skrevet med sekretariatschef og folketingskandidat Jakob Engel-Schmidt.
En politisk aftale om psykiatri er indgået. Dansk psykiatrisk selskab er ikke synderligt imponerede og kommer med følgende udtalelse: »For mennesker ramt af svær psykisk sygdom og for deres pårørende er denne investering så lille, at der ikke er stor sandsynlighed for, at det vil kunne mærkes.«
Vi er heller ikke synderligt imponerede.
Moderaterne har valgt at stå udenfor aftalen, da vi ikke mener, at den er ambitiøs nok. Vi vil have, at behandling af psykiske og fysiske lidelser ligestilles. Ingen er tjent med en forjaget aftale to minutter i lukketid. Vi ønsker en regelret plan for psykiatrien de næste 10 år – og ikke at man blot skubber forhandlingerne ud i fremtiden.
Med denne aftale-pakke for psykiatrien har rød og blå blok kun finansieret 10 procent af de udgifter, som f.eks. Dansk Psykiatrisk Selskab har vurderet, der er behov for, for at imødekomme de behov for forbedring der er i psykiatrien.
Fokus flytter videre
Hos Moderaterne er vi uforstående overfor, hvorfor så mange partier er gået med i aftalen, hvis de ikke mener, den er god nok. For de laver med deres underskrift en blåstempling af aftalen, som vi ikke mener, at personer med psykisk sygdom, pårørende og personale fortjener.
Flere af de faglige psykiatriske selskaber kalder endda psykiatriaftalen for Psykiatriplan 1, da de ønsker at tydeliggøre, at planen kun er et første skridt på vejen mod en styrket psykiatri. I Moderaterne giver vi dem ret.
Der er risiko for, at der kommer andre politiske fokusområder og derved fjerner fokus fra psykiatrien endnu en gang.
Der har de sidste par måneder været det fornødne politiske momentum for at løfte psykiatrien gevaldigt – men det har partierne i Folketinget nu skudt til hjørne. Skiftende regeringer har over de sidste mange år ikke løftet dette område tilstrækkeligt.
Psykiatrien har i alt for mange år har været et politisk stedbarn, der har levet en skyggetilværelse på få ressourcer i et sundhedsvæsen, hvor politisk fokus har kredset om at forebygge og behandle de store folkesygdomme.
En så uambitiøs 10-årsplan havde ingen af partierne accepteret på f.eks. kræftområdet. Hvorfor gør man det så med psykiatrien?
Vi vil i Moderaterne gøre vores for, at der indkaldes til nye forhandlinger – uanset regeringsfarve – efter et folketingsvalg, så vi kan få en reel 10-årsplan til gavn for patienterne.
For det er akut!