Læs debatindlæg her i Altinget eller nedenfor.
Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm står sundhedsvæsenet i den alvorligste krise i 30 år. Borgernes høje forventninger til sundhedsvæsenet kan ikke imødekommes i det nuværende system. De sundhedsfaglige siger op og ventelisterne stiger.
Hvis man skal tale om hvilke mål og områder, den nuværende regering har svigtet i sin regeringsperiode, kan man bare starte fra en ende af.
Den såkaldte sundhedsreform, som regeringen forhandlede hjem lige inden sommerferien, blev af deres egne støttepartier kaldt for en ”lille prut” og jeg er på nippet til at give dem ret i sprogbruget. For en sundhedsreform – det var den ikke. Den var nærmere en lille sundhedsaftale.
Planen var, at der skulle ansættes 1.000 flere sygeplejersker. Der mangler aktuelt 5.000 i vores sundhedsvæsen. Og så er der også forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien. Her er man ikke villig til at afsætte de midler, det kræver for at løfte dette område betragteligt.
Og det, selvom man under coronapandemien snildt brugte to milliarder kroner om måneden på en teststrategi med tvivlsom effekt. Under coronapandemien var der nemlig ingen grænser for, hvor vigtigt sundhedsvæsenet var, hvor meget vi medarbejdere blev rost og hvor mange penge vi skulle bruge på at redde patienterne. Men nu synes jeg at regeringen svigter vores sundhedsvæsen. Der er brug for forandring fra midten af dansk politik.
Hos Moderaternes ønsker vi, at en kommende regering prioriterer at lave en plan for ét sammenhængende nationalt sundhedsvæsen fremfor fem små regionale. Der er behov for en sundhedsreform, som prioriterer faglig frihed. Med et professionelt, fremfor politisk, fokus på drift.
Regionerne skal nedlægges. For sundhed er ikke bare et spørgsmål om at føle sig godt tilpas. Et velfungerende sundhedsvæsen er en del af fundamentet i vores velfærdssamfund.
Det er alt for vigtig infrastruktur til, at der skal være politisk valg til driften af det i tide og utide.
Hver gang der er enten folketings- eller regionsvalg, prøver politikerne at overbyde hinanden med det ene stykke valgflæsk efter det andet. Det ville vi aldrig acceptere med eksempelvis politiet.
Der er behov for en bæredygtig sundhedspolitik med mindre bureaukrati og mere lighed i sundhed. Og der er behov for nærhed og kvalitet. Ved at nedlægge regionerne og indføre ét nationalt ”SygehusDK” – et sundhedsvæsen – kan vi sørge for at det ikke er dit postnummer, der afgør, hvilken behandling du som patient modtager. Vi vil afskaffe den regionale prioritering og bringe en samarbejdsreform igennem på tværs af sektorerne.
I et lille land med seks millioner mennesker skal der ikke være geografisk ulighed i sundhed. Et par sidegevinster vil desuden være, at det bliver nemmere at implementere sundhedsteknologiske og -innovative tiltag samt minimere krøllede IT-systemer, der ikke taler sammen.
Når det gælder prioritering af sundhedsområder og patientgrupper, mener Moderaterne, at den personlige påvirkning af enkelte politikere gennem professionelle lobbyister skal minimeres.
Vi ønsker at nedsætte et nationalt prioriteringsråd, som skal arbejde for at minimere både økonomisk og ressourcemæssigt spild i sundhedsvæsenet. Prioriteringsrådet skal gennemgå nye og eksisterende behandlingstiltag og medicinevalueringer. På den måde kan vi minimere ineffektive metoder og tiltag. Lige nu estimeres spildet at være op mod 30 milliarder kroner årligt. Man kan eksempelvis nævne de corona-næsetest, man nogle steder brugte under pandemien, som kun fangede 2,5 procent af smittetilfældene.
Jeg er som læge ked af at være midt i den alvorligste krise i sundhedsvæsenet i 30 år og vil gøre mit for at tilliden til sundhedsvæsenet forbedres. Vi skal have vendt udviklingen, så vi sundhedsfaglige har lyst til at arbejde i systemet og ventelisterne igen bliver acceptable for patienterne. Det mener jeg, er en af de store opgaver, en kommende regering skal løse.