Det danske sundhedsvæsen har vokseværk. Siden år 2000 er de offentlige udgifter til sundhed steget med 46%. Det er markant mere end de samlede offentlige udgifter, der i samme periode steg med 15%. Det er en udvikling, der ikke kan vare ved, hvis vi i fremtiden vil bruge penge på andet end sundhed i Danmark.
Bruger vi pengene bedst muligt i sundhedsvæsenet? I SundFornuft - tænketanken for sundhedspolitik mener vi, at der er plads til forbedring. Historisk set er implementering af nye behandlinger blevet styret af GOBSAT (Good Old Boys Sitting Around the Table). Det har været et nødvendigt onde, men er en metode, vi skal væk fra. Kun lidt over 8% af behandlingerne anbefalet til hjerte-syge beror på solid, klinisk forskning. Tallene er nogenlunde på samme niveau for intensivpleje og for kræftbehandling. Dét er bekymrende. Vi advokerer selvfølgelig ikke for, at man med et pennestrøg skal sløjfe 92% af al behandling, men dette er gode eksempler på, at den behandling, der hver dag udføres, ikke altid er underbygget af solid klinisk forskning. Behandlingerne kan være spild af penge, eller i værste fald til skade for patienterne. Hvis ikke behandlingerne er undersøgt grundigt, kender vi reelt ikke effekten. Der bør derfor være fokus på forskning, der støtter op om den daglige praksis.
Med den demografiske udvikling, hvor der kommer flere ældre end yngre borgere, og efterspørgslen på sundhedsydelser derfor også stiger, kan vi ikke fortsætte som hidtil.
Ved at prioritere kan vi komme den oplevede travlhed til livs og sikre, at sundhedsvæsenet i fremtiden ikke skal overleve på økonomiske saltvandsindsprøjtninger fra skiftende regeringer, hvilket vi ikke mener er en bæredygtig strategi.
Læs resten af debatindlægget fra Politiken her.
.jpg)