Hermed et uddrag fra interviewet, men læs gerne alle svar på Gigtforeningens hjemmeside.
Jeg tror der er flere håndtag, man kan skrue på. Ét er forebyggelse af f.eks. artrose ved at sikre korrekt arbejdsstilling samt information til befolkningen.
Mange patienter med artrose bliver diagnosticeret i et alt for sent stadie. Dette betyder, at patienten er nødt til at blive behandlet kirurgisk ved eksempelvis et helt nyt knæ eller ny hofte. Men bliver artrose opdaget hurtigere, kan muskelspecifik træning og patientuddannelse hos en fysioterapeut i høj grad være med til at bremse udviklingen i sygdommen og i sidste ende sparre mange ressourcer og forbedre livskvaliteten hos de ramte. Derfor bør der være langt større fokus på forebyggelse.
Men nogle former for gigt er jo ikke til at forebygge, og her er behandlingen af, eller hjælpen til at lære at leve med det, vigtig. Men nogle kommuner er desværre for små til at løfte alle sundhedstilbud, hvorfor dette nogle steder nedprioriteres, hvilket gør, at der opstår geografisk ulighed i sundhed i Danmark. F.eks. er GLAD (Godt Liv med Artrose i Danmark) projektet ikke nationalt. De kommuner burde indgå i klyngesamarbejde med andre kommuner, til gavn for borgerne. Alle borgere i Danmark burde have samme adgang til sundhedstilbud. Der burde ikke være geografisk ulighed i sundhed i så lille et land som Danmark.